Ashtavakra Gita

DKK 100

Ashtavakra Gita, 100 kr, Bureauets Lommebibliotek, oversat til dansk af Martin Kargaard Thomsen, udgivet 2014

Den kendteste af de hinduistiske bøger, Bhagavad Gita, hører til verdenslitteraturen. Det er i virkeligheden et udsnit af det enorme epos Mahabharata, som flere gange har været opført som opera og teater i Vesten de senere år. Men der findes mange, mange andre hinduistiske værker, som fortjener udbredelse. Et af dem er Ashtavakra Gita, der er blevet til et eller andet sted i de sidste 500 år før vor tidsregnings begyndelse. Ashtavakra Gita minder om den genre, vi kender fra Khalil Gibrans Profeten og fra Nietzsches Således talte Zarathustra. Bogen er en samtale mellem to personer, der også er kendt fra Mahabharata, den visdomssøgende Janaka og den vise Ashtavakra.

Bogen er oversat til dansk af Martin Kargaard Thomsen, der også har forsynet den med en fyldig indledning.