Katarina Lewkovitch :
Tilbage til Sirius

DKK 100

Katarina Lewkovitchs nye digtsamling Tilbage til Sirius er en billedmættet rejse gennem fantastiske og eksplosive landskaber, der er sært genkendelige. Katarina Lewkovitch fik mange trofaste læsere med sin første digtsamling Øksepunktet, og for dem vil det være et lykkeligt gensyn med denne digter, der er helt sin egen. Tilbage til Sirius udgives i 150 nummererede eksemplarer og er tilrettelagt af billedkunstneren Maja Lisa Engelhardt, som også har skabt forsideillustrationen specielt til denne digtsamling.

Fråde, letsindighed
sommer på hyperdullen
forkert er fornøjeligt
fremtiden er på kredit, min omgang
du er velfærd
der er ingen sparekrav når vi gasser op
og pumper mod knoglebunken,
bremselængden er for kort, men vi styrter os mod colgatedalen
ganske langsomt eksploderende
og en motor der er druknet i 14 karats flydende ulydighed.

Katrina Lewkovitch (f. 1971) er uddannet på Det kgl. Danske Musikkonservatorium, men har i en årrække arbejdet som programmedarbejder på DR P1.