Leonora Carrington:
Den ovale dame & andre fortællinger

DKK 150

Det nyeste bind i Bureauets Lommebibliotek præsenterer endnu en stor udenlandsk forfatter. Engelskfødte Leonora Carrington (1917-2011) er en af det 20. århundredes centrale forfatterinder. Hun er knapt kendt i Danmark og ikke tidligere oversat.

Hun er ikke central på den måde, at hun er kendt og læst af mange, men på den måde, at hun står lige midt i den store strømning af kunst og filosofi og sansning og frigørelse, der prægede så store dele af det 20. århundrede. Hvor tit udkommer der en bog af en kvinde som døde for et par år siden og som har været kæreste med Max Ernst før 2. Verdenskrig?

Bogen rummer et stort og fyldigt udvalg af Leonora Carringtons noveller, både fra den tidlige tid, hvor hun var præget af surrealismen, som hun bl.a. mødte gennem Ernst, og af de indtryk et psykisk sammenbrud omkring flugten fra nazisterne, gjorde på hende, hvad man kan læse om i bogen sidste tekst, Dernede. De seneste fortællinger i bogen er udgivet i slutningen af 1980’erne.

Leonora Carrington er også kendt som billedkunstner og aktiv i den mexicanske kvindebevægelse. Gradvist er hun gennem sin magiske realisme kommet til at ses ved siden af kunstnere som Frida Kahlo.

Det er Ib Johansen, der har oversat. Han har gennem en lang årrække oversat engelske og amerikanske forfattere, bl.a. Edgar Allan Poe, William Blake og Dylan Thomas. Han har også forsynet bogen med et forord.