Shakespeare – kærlighedens digter (hardback)

DKK 350

7. bind i serien Bureauets Klassikerbibliotek præsenterer for første gang den engelske digter og dramatiker William Shakespeares (1564-1616) samlede poesi gendigtet til dansk af cand.mag. Bjarne Gertz.

Shakespeares verdensberømte Sonetter er oversat tre gange tidligere (1885, 1944, 2006) og Venus og Adonis en enkelt gang (1894), men det er første gang vi nu på dansk får versfortællingen Lucretia (The Rape of Lucrece), samt Den Troløse Elsker (A Lover’s Complaint), Føniks og Turtelduen (The Phoenix and Turtle), foruden et par andre mindre kendte værker af omstridt autencitet.

Bogen (776 sider) indeholder desuden en grundig introduktion ved oversætteren samt kildemateriale i dansk oversættelse i form af f.eks. de originale Venus- og Lucretia-historier fra romerske digtere og historikere som Ovid og Livius.

“En udgave i den mest ambitiøse klassikerånd” skrev Jørgen Johansen i Berlingske.

Og nu også i denne fornemme hardbackudgave..