Traditionerne for overgangsriterne fra oldtiden er glemte, men der findes nye af slagsen, som moderne mænd står alene med at skulle erkende og udforske. Det kræver sin mand at gå fra elev til mester. Der er måske masser af selvhjælp og selverkendelse på vejen, men skæbnen hænger ikke på træerne. Pagten med naturen er overtaget af skærmen og kunstig intelligens, et legetøj og en stor maskine, manden let kan blive forvirret af på sin vej til manddommen.
Manddom maler poetiske aspekter af den evige mand med både bred og sikker pensel uden at forglemme kvinden, det perfekte menneske.
”… Jeg er den sande
prostitution,
der giver efter
for hendes drøm
i åndens glans.”
