Steffen Weiss’ prosalyriske digte kredser om kærligheden. Mestendels den umulige, hvor kun minderne er tilbage, alt imens hjertet fryser om kap med campingvognens ruder et sted på Amager. Nedlukninger, corona, hjerteklapperne går ned. Der er ikke håb for en frossen snemand.
Det synes vejrguderne tilsyneladende heller ikke. Der er kun drømmene tilbage, de hårde hjørner, jukeboksen, forliste sjæles skæbner. Men gradvist åbner sig en verden udenfor campingpladsen, hvor fuglefløjt måske kan overdøve whiskyens frostale klirren.
Steffen Weiss har altid været en del af oplæsningsmiljøet i København. Han er blevet rugby-tacklet af skæbnen og har måttet grave sig op af en lergrav adskillige gange. En amarkaners storbyflugt er hans fjerde digtsamling.
“Der er en ligefrem og bramfri tone i Steffen Weiss’ letlæste digte, hvor digterjeget med selvironi og skæve poetiske billeder stiller spørgsmålstegn ved sin livsførelse…”
Poul Flou Pedersen om: Steffen Weiss: 50: Samlede digte (2020)
