Den politiske fabel udgør en lille, men betydningsfuld niche i litteraturen. Med udgangspunkt i den politiske blogsfæres kommentarfelt har den norske forfatter Jon Eirik Lundberg påbegyndt en udvidelse af genren med en trilogi, der ser verden i dystopisk øjenhøjde, og giver erindringslitterær form til tidens store, politiske kontroverser.
Hos Glasmaneterne er den første bog i serien. Bogen udspiller sig i Oslo efter en række tsunamier udløst af olieboringer i Nordsøen. Katastrofen omtales som “Oversvømmelsen”. Glasmaneter (vandmænd) har udviklet lunger og fået evnen til at bevæge sig gennem luften. De flytter ind i det forladte menneskesamfund og grundlægger en ny civilisation. Brandmaneterne (brandmændene) sætter sig imidlertid snart på den politiske magt. Man vil skabe “det benløse samfund”. Ben bliver forbudt.
Vi følger nogle af de få overlevende mennesker i overgangen fra det ene samfund til det næste. De må hver især finde en måde at tilpasse sig. Med tiden vokser der også en ny bevidsthed frem hos glasmaneterne, der føler sig mere og mere undertrykt af “de røde”. En alliance på tværs af arter opstår, mytteriets frø bliver sået, og en yderst usædvanlig kamp for frihed tager form.
Hos glasmaneterne er oversat til dansk af Marie Ladefoged.
