Morten Nielsen var en ung dansk digter, der døde, inden han rigtig blev digter, som 22-årig, midt i den danske modstandskamp mod den tyske besættelse 1940-45. I anledning af 70-året for befrielsen udsender Det Poetiske Bureaus Forlag et bind af Morten Nielsens særdeles læseværdige dagbøger.
Jeg hænger som midt mellem to Plader af Is. Jeg kan ikke fuldt gå ind for det gamle, fordi man ikke kan elske noget, man tror er uden Forbindelse med det Liv, man står i. Og jeg kan ikke gå ind for det Nye, fordi dets Skikkelse endnu er tåget og sløret.
Morten Nielsen er et dybt reflekterende menneske, en poetisk ildsjæl. Men han er også en ung mand med ambitioner og begær:
Februar:
Ingenting trykt.
Ingen Piger.
Stilhed.
Arne Herløv Petersen har skrevet et grundigt forord til Morten Nielsens Dagbøger, hvor han beskriver selve bøgernes historie – vi har blot fragmenter af dem og trækker nogle tekster frem:
Jeg er Morten Nielsen. Eller Karl Nielsen. For nogle er jeg kun en brik, i nogles bevidsthed er jeg sønnen, ham der skal bringe det videre – for andre igen er jeg den unge mand, der har skrevet en novelle og nogle digte, der burde trykkes.
I teksterne møder vi et menneske, der sætter ikke alene krigen, poesien, ungdommen, kærligheden og Danmark dengang i skarpt perspektiv, men også viser os noget om et liv uden digitale hjerner ved hånden. Det er et ganske smukt liv, til trods for al hårdheden. Det viste sig også at være et tragisk liv.
Fås også som paperback