Den litterære receptionshistorie i Danmark er fuld af huller og i det allerstørste gemmer sig en mand fuld af beat-poetisk sanssouci og en dao-sufistisk blanding af selvsikkerhed og selvforglemmelse. I sin 11. digtsamling tager Ole Lillelund – født i Odense, 1942 – temperaturen på tiden og øjeblikket gennem lyriske spejlinger af det, der optager ham (og os).
upolitisk digt
i denne charlie-tid
mindes vi atter om
charlie chaplin
charlie patton
charlie christian
charlie parker
charlie mingus
og charlie the blues
fra valdemarsgade
på scenerne
endnu i live
på film
på grammofon
på u-tube
på liv i live
Ole Lillelunds digte står i dybt slægtskab med Situationisterne omkring 1960’ernes begyndelse og derved med Dadaismen fra det tidlige 20. århundrede. De trækker vejret på samme jazzinspirerede måde som San Francisco-beatdigtningen, som i ovenstående tekst, der kunne være taget direkte ud af Jack Kerouacs Mexico City Blues.
Spækkede ord er Ole Lillelunds 11. digtsamling på Det Poetiske Bureaus Forlag siden 2009.