Umiddelbart kan de korte digte i Ole Lillelunds nye haiku-samling Zenmala synes fjernt fra den almindelige virkelighed, men det er kun indtil man lige kigger på den én gang til og opdager bevægelsen inde i det enkelte digte.
I digtet om tårnfalken bliver læseren et med den, der ser skyggen på jorden fra den store fugl, f. eks. en lille gnaver, der løber hen over jorden. Samtidigt med at vi tager frygten på os, bliver digtet et digt om eksistentielle problemstillinger.
Bogen rummer 111 haiku, og det er lyset, luften, fuglene, skyerne, vandet, der bevæger sig i dem – og i læseren. Eller følelsen selv:
sidder i brystet
et tatoveret hjerte
det kan ikke ses
Bogen er illustreret med vignetter af billedkunstneren SWAM.