Det Poetiske Bureaus Forlag kan nu præsentere ikke blot noget så sjældent som en slags versroman, men også en ny digter, den dansk-armenske Villads Eryaki, der af den kendte Nørrebro-skjald Evy Konigsberg er blevet kaldt ”udover det sædvanlige talentfuld.” Hvad der derudover er usædvanligt ved denne debut er, at vi nøjagtigt kan sted- og tidsfæste tudspunktet, hvor forfatterskabet blev undfanget, nemlig ved en Peter Laugesen-oplæsning. Evi Konigsberg, der har virket som digterens mentor, har skrevet følgende i sit forord i bogen:
Det er mig en stor glæde og fornøjelse at præsentere Villads Eryaki for et dansk publikum. Villads er født i Kokkedal til en dansk mor og en armensk far i 1997. Han har skrevet digte siden han var tolv år gammel. Jeg mødte ham på en bænk i Nørrebroparken, hvor han sad og gjorde optegnelser i en sort notesbog … Siden den dag i parken har vi mødtes regelmæssigt hos mig, hvor vi har samtalt og arbejdet med hans digte. Og vi har været en del igennem. Det har været stormfuldt, og Villads har hængt i tovene mange gange undervejs. Først og fremmest har hans oplevelse ved en Peter Laugesen-oplæsning været katastrofisk og helt afgørende for hans digtning. Her lo Villads på et tidspunkt, hvor ingen andre lo. Hvilket muligvis resulterede i et hvast og misbilligende blik fra den store nostalgiker, Asger Schnack. Det kastede Villads ud i et sammenbrud, der tog ham til Jylland og Armenien og tilbage igen. Og i Jylland mødte han kærligheden i form af havfruen Signe. Men alt dette kan man læse om i denne første samling af hans digte.
Samlingen udfolder sig som en fortløbende, lyrisk fortælling om den unge mands sammenbrud efter den traumatiske digtoplæsning. Digtene fanger øjeblikkene i den langstrakte proces, som her i digtet Tom, hvor samlingens titel forekommer:
skorstenene i horisonten
driver længere væk
jeg venter her på dig
en dag
jeg ønsker
at jeg kunne jage
decembermørket væk
jeg svinder
ind i det
har ingen at tale med her
ingen steder at gå hen
jeg skal ikke være nogen steder
jeg skal ikke være
jeg slår dagene ned
når de dukker op
