Den mest dadaistiske af de danske dadaister, Ole Perregaard, fylder 6. august 80, og det markerer Det Poetiske Bureaus Forlag med en udgivelse på ikke mindre end godt 250 sider med digte, tekster og billeder. Dadaismen er en kunstart, der blev grundlagt i reaktion mod 1. Verdenskrigs destruktive vanvid. Dens leg med virkelighed og sansning er en af flere forløbere for den mere kendte surrealisme, der opstod 10 år senere.
Om Ole Perregaards forrige udgivelse, ork! (2018) skrev bibliotekernes sagkyndige lektør: “Hvad er meningen med det hele? Over et år har Ole Perregaard skrevet digte og prosastykker, der er sat op som en ‘gagagnostisk dadadagbog’. Alle teksterne er daterede og lavet som en monologisk henvendelse fra et jeg til et du. [De] skriver sig ind i dadaismens tradition og forholder sig dermed anarkistisk og legende til alle konventioner og regler … Det handler om meningen med det hele og er ramme alvor, men alligevel hylende morsomt. Herlig udgivelse.”
Også den nye bog er opbygget som henvendelser til et du. Men Perregaard går flere steder mindst et skridt videre. Som her, hvor han skriver grundloven igennem, med paragraffer præget af kravet om at tage hensyn til hinanden:
5. Alle og enhver borger, myndighed eller institution skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så at der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, hverken for børn, borgere, myndigheder eller institutioner, og således at samfundets virke ikke unødigt hindres eller forstyrres. Der skal, uden undtagelse, vises hensyn over for alle dem, der befinder sig i landet.
En anden tekst beskæftiger sig med et andet juridisk aspekt, nemlig det vigtige skyldspørgsmål:
kære klat
skylden
hvem har skylden
skylden for tørken
er det de ansvarlige
der har ansvaret
og skylden
jamen tager de ansvaret
nej det ligger bare urørt
men har de så skylden
når de ikke har taget
ansvaret
er det ikke magthaverne
der så er de ansvarshavende
Bogen er illustreret med dadaistiske farvecollager af forfatteren.
