Sådan dør digterne
for at deres morgendrømmes blod
kan læge havets sorg
Sådan dør digterne
i deres sorte frakker
bliver de dræbt så poesien overlever
I sin gribende digtbog Hvad er afstand uden gengivelse af din hvisken, skriver Alan Pary med et typisk, mellemøstligt ”beat” sin eksistentielle søgen ud. Der er drømme, svigt, håb, mørke tanker og ren smerte.
Den kurdiske digter Alan Pary ankom til Sandholmlejren i Danmark i 1999 og tilbragte siden 10 år i asyl-centre før han fik asyl og egen bopæl i København. Han er stadig en flygtning der søger og endnu ikke har fået dansk statsborgerskab.
Alan Pary har tilbragt næsten hele sit voksne liv som flygtning. Han er født i Sulaymaniyah, der blev opført i det nordvestlige Irak nær grænsen til Iran af den kurdiske fyrste af Baban, Ibrahim Pasha, fra 1784 og frem, som virkeliggørelsen af hans drøm om en kosmopolitisk kurdisk ‘hovedstad’. Og det blev den virkelig idet den ikke bare tiltrak kurdere, men også kristne, jøder og armenere. Det er derfor blodig ironi at Alan Pary blev tvunget til at flygte derfra i 1999 efter at have modtaget dødstrusler i kølvandet på udgivelsen af hans første digtsamling Kærlighedens rige.
Under sin landflygtighed har Alan Pary udgivet tre digtsamlinger på kurdisk og arabisk. Han er også medlem af Dansk PEN og en særdeles aktiv kulturformidler, der har afholdt mange arrangementer for kurdiske digtere og sangere.
