I sin første digtsamling, Digte eller Kaos bevæger den dansk-bosniske digter Dino Copelj sig ind i den bloddryppende arena, som karakteriserer den nationale samtale, når det kommer til spørgsmålet om indvandring og sameksistens. På trods af den tragedie han var vidne til i sine unge år, da han med sin familie måtte flygte fra krigen i det krigshærgede eks-Jugoslavien, har han i sine små fortællinger og digte bevaret glæden ved den tværkulturelle menneskelige sameksistens. Dino er en humanistisk gladiator, som nægter at opgive kampen for en bedre verden og en større mellemmenneskelig forståelse.
Religion er fin, Gud er god,
det er som udgangspunkt godt at have en stærk tro.
Bøn, kultur, traditioner,
barmhjertighed, velgørenhed og donationer.
Det er dejligt at tilgive, at elske sin næste,
at være tålmodig, taknemmelig og yde sit bedste.
For sig selv, hinanden, planter og dyr,
respektere mangfoldighed og være god mod natur.
Hvis tro skal hade, undertrykke og dræbe,
hvis du skal andre gennem ærens mudder slæbe,
hvis ego altid har ret, hvis kærlighed skal lide,
revidér din trosforståelse, vælg dannelse, lær at vide.
