NORDENS GUDER indeholder nye gendigtninger af forfatteren Erwin Neutzsky-Wulff af de fire længste og mest markante digte fra Den ældre Edda.
Den ældre Edda, også kaldet Den poetiske Edda, er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn. De blev i 13. og 14. århundrede nedskrevet i Island, men de oprindelige forfattere er i dag ukendte og meget tyder på, at de er blevet til i det 9. og 10 århundrede og er blevet overleveret gennem mundtlig tradition. De udgør en central tekstgruppe i den islandske litteratur fra middelalderen.
Betegnelsen Edda var oprindeligt navnet på Snorre Sturlusons lærebog i skjaldekunst fra omkring 1220. Men da et manuskript blev genopdaget i 1643, blev det kaldt Den ældre Edda for at adskille det fra Snorres værk, som nu hedder Den yngre Edda.
Voluspá, Vølvens spådom, oversat til Seerskens syn, er en vølves monolog i form af en kosmologisk myte til Odin, hvori verdens skabelse, undergang og genskabelse reciteres. Vølven er i ekstase, idet der siges, at hun “sidder ude”.
Vafþruðnismál, Vaftrudners tale, oversat til Væverens ord, er en samtale på vers mellem Odin og Frigg, der omhandler Odins ordstrid med jætten Vaftrudner for at udfordre denne i visdomskundskaber.
Skírnismál, Skirners frierfærd for Frej, oversat til Den lyses ord, fortæller om guden Frej, der fra Odins trone Lidskjalv skuer ud over hele verden og her får øje på jættekvinden Gerd, som han forelsker sig i.
Hávamál, Den højes tale, oversat til Den nedstegnes ord, er et langt læredigt og visdomskvad fortalt af Odin, der igennem sine livserfaringer maner læseren eller lytteren til en civiliseret opførsel.
Neutzsky-Wulffs gendigtninger fra Den poetiske Edda i den foreliggende bog virker særdeles lyriske. De er memorérbare og løber på klassiske vers og moderne stavrim, som forfatteren mestrer til fuldkommenhed. De fire kvad i NORDENS GUDER er tidligere udgivet i forfatterens danmarkshistorie Danmark udgivet i 2012.
