Ukendt for alle andre end tidens avantgarde da han døde i 1891, blev Arthur Rimbaud siden én af de mest destruktive og frisættende indflydelser på det tyvende århundredes kultur. Han var den første digter der udtænkte en videnskabeligt plausibel metode til at ændre tilværelsens natur, den første til at udleve et homoseksuelt eventyr for at demonstrere sin model for social forandring, og den første til at afvise de myter hans ry stadig hviler på.
Så tidligt som i midten af 1880’erne, hvor de dekadente digtere i Frankrig hyldede ham som en messias, havde han allerede omskabt sig fra sit udgangspunkt adskillige gange. Han havde rejst mellem tretten forskellige lande, levet som fabriksarbejder, privatlærer, tigger, havnearbejder, lejesoldat, sømand, handelsmand, våbensmugler, vekselerer, og, i visse indbyggere af det sydlige Abyssiniens forestillinger, var han intet mindre end en muslimsk profet. Enhver der har læst hans første digte som profetiske opstød fra et naturtalent af en ‘seer’, bør også vide, at ingen fransk digter fra slutningen af det nittende århundrede opnåede større indflydelse på storpolitik eller tjente flere penge.
668 siders intens litteraturhistorie der handler om så meget andet end litteratur, fra den spæde start som præmieelev på latinskolen i Charleville, og de vilde dage med Verlaine i Paris og London, hvor hovedværkerne En årstid i Helvede og Illuminationer blev skrevet, til Rimbauds post-litterære liv som lejesoldat i Indonesien, mineformand på Cypern og handelsmand med speciale i nærmest alt, men særligt våben, i det barske Abyssinien.
