På et hjørne, som jeg er gået forbi mange gange, opdager jeg det muligvis ældste træ på Manhattan. Af én eller anden grund, har jeg aldrig lagt mærke til det før. Jeg ser op ad dets stamme, forbi de nederste grene, og ser endnu et helt træ over dem, som er endnu større end noget andet træ på gaden. Og da jeg ser hinsides dette træs grene, ser jeg noget, der kunne være endnu et helt træ over dem.
Sådan står der i et afsnit af den russisk-amerikanske forfatter Ilya Bernsteins Både og, i dansk oversættelse ved Mie Mortensen. Den, der har besøgt Manhattan (eller læst Paul Auster) ved lige præcis hvad Bernstein hentyder til. Bogen er opdelt i tre afsnit, hvor forfatteren sanser sig igennem et helt livsområde. Første del består af lidt længere prosastykker med titlen Gentagelser, anden del hedder Afstande og lyde og tredje del er en kort fortælling om en billedhugger.
Læseren af Ilya Bernsteins tekster befinder sig i spændet mellem en dagligdags virkelighed og en mytisk tid, der giver hans tekster en vidtfavnende stemning. På den måde minder han sine steder om den danske digter Paul la Cour: Hele tiden undersøger han virkelighedens beskaffenhed. Hvordan kan man vide at asfalten holder, når man går hen over den? tænker han og forventer selv et poetisk svar. Man bliver nysgerrig:
Så hændte det at jeg i en længere periode kom ned til Hudsonfloden hver dag, når solen var ved at gå ned, og tilbragte aftenen dér. I løbet af denne tid opdagede jeg noget der forekom mig så besynderligt, at jeg er nødt til at berette om det her.
Ilya Bernstein lever som oversætter og bor i New York. Udvalget i dette lille bind er hentet fra flere af hans bøger. Afsnittet Afstande og lyde rummer hans seneste bog i sin helhed. Han har oversat Osip Mandelstam til engelsk og hans digte er trykt i en række tidsskrifter.
