Jan Hatt-Olsen :
Værløse Bymidte 3.-12. september 2004

DKK 100

Kategori:

Værløse Bymidte 3. september – 12 september 2004. Lyrik – installation / Bog / Digtsamling er i tre versioner: En udgivet i byrummet, en udgivet som kodexbog trykt på papir, den klassiske bogform, og en udgivet som webside www.lyrik-installation.dk/Vaerloese. Alle tre er digtsamlinger hvor der udgives 61 digte af Jan Hatt-Olsen; digtenes ordlyd er den samme i de tre versioner men værkernes rum er forskellige. Rum der er både er fysiske, sociale og mentale, hvor alle kontekster, processer, materialer og situationer knyttet til bogens rum og dens arkitektur er en del af teksten. En tekst der ikke fysisk har et lineært forløb, men hvor tekstens betydning/virkning er knyttet til den rumlige (et rum der også omfatter tiden) placering. Værket er inspireret af William Blake,  hans illuminerede bøger, hans opfattelse af tid og rum, verden som den er overfor verden som illusion, hans opfattelse af at digteren/kunstnerens værk skal være en katalysator i processen med at rense the doors of perception, så alle og alt, når processen er fuldbragt, vil træde frem i deres sande karakter som digte/kunstværker og digtere/kunstnere. Verden vil være udfoldet som poesi/kunst.

Værløse Bymidte 3. september – 12 september 2004. Lyrik – installation / Bog / Digtsamling udvider hvad bogens rum kan være – at en by, et byrum helt konkret kan være bøger– formelt kan udgives som bøger og at der kan skabes et lyrik- og bogbegreb, som både rummer lyrik, byrum og lyrik samt kodexbøger trykt på papir.  Hvor en by og dens liv kan træde i karakter som en digtsamling som alle er medskabere af. Hvor dette i princippet ikke adskiller sig fra andre typer bøger, deriblandt den klassiske bogtype. Det er ikke set før og indtil nu ikke andre steder; sammen med værkets inspiration fra William Blake førte det til at værket, i forbindelse med præsentationen af The Reception of William Blake in Europe, er blevet præsenteret på Tate Britain, hvor de netop nu har en af de største William Blake-udstillinger gennem tiderne.
Det Poetiske Bureaus Forlag har nu genudgivet versionen af Værløse Bymidte 3. september – 12 september 2004. Lyrik – installation / Bog / Digtsamling som kodexbog, den klassiske bogform. Her er digtsamlingen trykt på papir men byrummet er tilstede gennem fotografier og kort, og digtene er ordnet efter deres placering i byrummet, samt folk der forholder sig til værket i byrummet. Jan Hatt–Olsens poetik og reflektioner over værket og byrummet, står i afsnittet lyrik – installation. Der er forord på dansk af Jan Hatt-Olsen og på engelsk af lektor på kunsthistorie ved Københavns Universitet Nicoletta Isar.