Logikken gravede et hulrum i ordene

DKK 100

Kategori:

Hvad har logik med poesi at gøre? Det vil en ny antologi fra Det Poetiske Bureaus forlag undersøge. Antologien er redigeret af forfatterne Morten Ranum og Marie Ladefoged. I forordet skriver de: “Det er et eksperiment, som vil undersøge, hvad egentlig ellers så forskellige elementer har til fælles, hvor de skilles, og hvor de mødes.”

Bogen består af udvalgte digte af bl.a. Steffen Baunbæk, Henrik S. Holck, Arne Herløv Pedersen, Jan Hatt-Olsen, Søren E. Kristoffersen og Jakob Brønnum. Redaktørerne bidrager også, og desuden har bogen bidrag af nogle internationale digtere Jonathan Matthew Schwartz (USA) Johannes Holstad Tønder (Norge) Julia Werup (Sverige) Jon Eirik Lundberg (Norge)

Hvad viser eksperimentet så? “Lyrikken har også sit eget system og sine særlige sandhedsværdier, som udskiller sig i læsningen og forplanter sig til læserens tanker,” hedder det i forordet. “Den logisk-analytiske tankegang har ligeledes sine systemer, som ikke kun har funktion og instrumentel betydning. Det er ikke udelukkende et spørgsmål om at tælle tomaterne i kassen. Tallene i rækken er også en form og et sprog med et udtryk og en klang.”

Sammensmeltningen af de to er det antologien søger. Som i Jan Hatt-Olsens digt Firefoldig:

Fiber poesi
Gennemstrømmet af lys
Af det der altid har været sagt
Algoritmens
Pakke filosofi
Spreder sig i hver tråd
I din krop
I alt der forgår
I alt det der altid
Består