LYSGLIMT er hundrede tekster fulde af håb, skrevet af Mads Nygaard i perioden 29. juni 2019 og frem til i dag.
I bogen finder du ikke vrede og angreb. Du møder ikke uforsonlighed og hævntørst. I stedet får du 100 tekster fra Mads Nygaards værksted i Mygdal i Vendsyssel. Herfra går hans verden, og ofte kommer han ikke ret langt, før et menneske på hans vej giver ham lyst til at fortælle vedkommendes historie.
LYSGLIMT er nærsynede portrætter og røntgenbilleder fra Nygaards eget tankemylder. Alt sammen ud fra devisen: ”Fint at kunne sit kram, men jeg vil sgu hellere have et!”




