Panaït Istrati : Codine & andre fortællinger

DKK 150

Vi præsenterer for første gang i et halvt århundrede på dansk tre nye fortællinger af Panaït Istrati (1884-1935), rumænsk-græsk forfatter der primært skrev på fransk, og én af Balkans store fortællerstemmer. Istrati kendes her i landet for bl.a. Kyra Kyralina, Hajdukerne og Onkel Anghel der alle udkom på dansk i 1900-tallet. Disse hører alle til samme selvbiografiske cyklus, Adrian Zografis liv, som de tre noveller i denne bog. Her møder vi, udover den unge sympatiske fortæller, bl.a. den ludfattige sivtyv onkel Dimi (i En nat i sumpen), en tidligere tugthusfange (i Codine) og en albansk bager (i Kir Nicolas), alle repræsentanter for marginaliserede samfundsklasser i det feudale Rumænien henimod slutningen af det nittende århundrede.

Bogen indeholder også en kort biografisk introduktion og tre flotte illustrationer af billedkunstneren Sara Koppel. Den udkommer i løbet af februar / marts, men kan forudbestilles nu. Beløbet bliver dog først trukket på dit kort når bogen er afsendt.