Poul G Exner : Jeg er ikke interesseret i at vide hvorfor du skriger…

DKK 100

Kategori:

Livet er ofte kaotisk, ikke sandt? Poul G. Exners store digtbog Jeg er ikke interesseret / i at vide hvorfor / du skriger // Jeg har brug for at vide / hvorfor du ikke skriger / hele tiden, der nu udkommer på Det Poetiske Bureaus Forlag, blotlægger og kortlægger dette kaotiske med jeg’et i centrum:

Mit ego føles som en kvælerslange
viklet sammen om intet

I modsætning til så mange andre postmoderne digtere, er der imidlertid mere mellem himmel og jord end det tomme ego i Poul G. Exners univers:

Helligt, helligt er livet
røgen fra bålet som et træs grædende ånde
digteren, klædt i sin lasede stjerne
dén, som deler sit lys med andre

Digtbogen bevæger sig gennem det nære i tilværelsen, dødsfald, kærlighed, et mistet barn, en ensom cy-keltur, en glæde, en skygge. Alt det i livet, der kan være svært at rumme og som kan vokse en over hovedet:

Jeg glæder mig sådan til regnen endelig kommer
til byen
Jeg behøver at være alene med den. Solen
har stået lige over mit hjerte
i flere uger nu