Stig Jessen : JEG

DKK 100

Kategori:

Stig Mernøe Jessen: JEG, 2013, paperback, 122 sider, 125 kr.

Debutbogen Jeg af Stig Mernøe Jessen er en samling sætninger med selvet i centrum. Fra det banale til det hemmelige indeholder hver aforisme en sandhed som udspringer fra et jeg der er sprængt, men samtidig helt. Tankevækkende og provokerende tvinger samlingen læseren til at konfrontere et udfordrende jeg, som samtidig påtvinger læseren at granske sit eget selv.

”Jeg er kommet for at frelse os. Jeg er kommet for at hjælpe. Jeg er kommet for at vise vejen. Jeg er kommet for at lyse i den rigtige retning. Men først vil jeg præsentere mig. Jeg er verdens frelser. Jeg er hvad verden har brug for. Jeg er alt hvad der er brug for. Jeg er nok. Jeg er tilstrækkelig. Jeg er god nok. Jeg er sendt fra himlen. Jeg er smuk. Jeg er en bog. Jeg er en åben bog. Jeg er lige her. Jeg er nøgen. Jeg er lige så smuk som jeg ser ud til. Jeg giver dig mig. Jeg har noget jeg skal sige til dig. Jeg vil fortælle dig om mig. Kun mig, fordi der findes ingen anden som mig. Jeg skal nok vise at jeg er det værd. Se selv. Her er jeg. Fra nu af vil jeg opdrage dig.”