‟Kort inde i lørdagen, der lå som en totem af profan, uproduktiv tid og hedonistisk dekadence mellem ugedagene for forfatterens fødsel og død, gik det op for mig, at det, min drøm febrilsk havde bygget op over måneder, som så at sige stod på hans tiltagende forvitring, som om han var et bjerg, en skrænt, eller i det mindste en eng, der gradvist forsvandt i vand, som noget, der smuldrede bort eller opløstes i de mindste partikler som følge af naturkræfterne, de fysiske love og altings almindelige, nedbrydelige påvirkning, blot var udvaskede grundstoffer og sedimenter i tidens delta, der samlede sig dér for at danne et nyt, vidunderligt landskab.”
Sådan står der et sted i Tage Aille Borges fjerde bog og anden roman, Errata 2. Doggerland, et topografisk trip. Romanen er ret beset en punktroman eller en kortroman. Som bekendt er Doggerland navnet på et tidligere landområde beliggende mellem England og det europæiske fastland. Doggerland forbandt i sin tid disse områder og gjorde dem til et sammenhængende, landfast område.
Det ikke længere eksisterende land, det på sin vis underjordiske, men i historien, ikke i virkeligheden, er et godt udgangspunkt for læsningen af romanen, der bevæger sig gennem et drømmelandskab, befolket af navne som Per Højholt, Blicher, Max Ernst og Peter Laugesen.
Romanen har endnu et hint i titlen. Errata er navnet på rettede fejl i et offentliggjort manuskript. Tage Aille Borges’ roman er altså en psykisk labyrint af ikke længere eksisterende landområder, drømme og fejlrettelser. Eller med andre ord: Ren tekst.
Slår man op på forfatterens hjemmeside, vil man hurtigt erfare, at han er pseudonym for Jens Carl Sanderhoff, forfatter til den anmelderroste bestsellerroman om forfatteren Ezra Pound, det tøvende århundrede (2020).
