Lyn Hejinian, født 1941, er en af vor tids mest læste nulevende amerikanske digtere og essayister. Hejinian var i 1970’erne en af grundlæggerne af den såkaldte Language Writing Movement, der har haft enorm indflydelse på eksperimentel lyrik, kortprosa, essayistik og poetik. Hendes lyrik kombinerer beskrivelser af
dagligdags hændelser med en sofistikeret poetik. Fatalisten, udgivet i 2003, der betragtes som et hovedværk i forfatterskabet, kommer nu for første gang oversat til et skandinavisk sprog af Alexander Carnera.
Her første side på dansk af Hejinians udfordrende værk:
Alt hvad der virker gør det i takt med tiden og vidner
om tidens manglende evne til at stoppe livet. Jeg kan udføre ‘det patetiske spring’
og bevæge mig fra det ene øjeblik til det andet uden at det bringer
nogen følelsesmæssig relation med sig. Tilsløret
af skygger kastet af lyset kan man hengive sig til
den behagelige indhegning igen og igen frembragt
af regnen, den
som I begge meget generøst erfarede en
aften grinende og råbende ‘Prr!’ mens jeg sad og skrev
dette brev. Der var tre kvinder og en mand, alle ret så ivrige.
De tre kvinder faktisk beundringsværdigt fattede, én af dem griber ud efter
monitoren. Den holdt ikke længe, i hvert fald ikke for længe siden. Nu
glæder hun sig over mødet med den urolige rastløshed
– deres arrangement er skueplads for entusiaster der virker til at
være uden relevans for foretagendet –
der er for mange valgmuligheder, fjumret og klattet
væk ved køb af købmandsvarer hvoraf mange (og jeg mener, virkelig
mange) penge bliver brugt på rejseomkostninger. Muligvis
kan det i sidste ende bringe én forbi en gletsjer og igennem en passage
helt inde i landet. Indtil videre har jeg opgjort antallet af point.
Jeg kan ikke anbringe en stakkels kvinde på en scene
og bede hende om at synge ‘jeg vælter mig i en tilstand af kaos
der forbliver et lukket rum for mig.’ At være en anakronisme er ikke
andet end at være kronologisk ude af sync.
