Albert Hytteballe Petersen : Brev til menneskesønnen

DKK 100

Albert Hytteballe Petersen: Brev til menneskesønnen
Paperback, digte, 70 sider, udgivet 2015
Illustreret af Hans Krull
ISBN: 9788793347199

 

Jeg har genkendt dig
I de mest skumle værtshuse
I byggepladsens skurvogn
Englebåren helikopterpilot i My Lai
Hjemløs avissælger på Nørrebrogade
De havde sat elektroder til dine fingre i Abu Ghraib

Hvem er det Albert Hytteballe Petersens jeg-fortæller i forfatterens seneste bog har genkendt? Det er såmænd Jesus. I et stort, strømmende langdigt skriver forfatteren sig igennem den lidende skikkelse i hele kulturverdenen, i historien, i nutiden og i hvert enkelt menneske.

Det er ikke helt Bibelens Jesus-skikkelse, der er i fokus, selvom der er mange fællestræk, men i ligeså høj grad det apokryfe Thomas-evangeliums mystisk, næsten gnostiske skikkelse.

Digtsamlingen bevæger sig ind og ud af virkeligheden, men efterhånden kommer tidens politiske og samfundsmæssige situation til at stå klart, når bogen trækker personer i Nørrebro-miljøet ind, som fint kan bære Jesus-skikkelsens konturer:

“Hvad fanden har du gang i?”
Råbte betjenten der arresterede ham
Han havde hevet vintertøj ned fra hylderne i en modebutik
Til dommeren skulle han have sagt
“Butikken var fuld af tøj,
De hjemløse fryser
Er medfølelse en forbrydelse?”

Anmeldelser

Lotte Klemens Thomhave skriver i Bibliotekernes vurdering:
“Forfatteren har skrevet et brev til menneskesønnen ud fra den præmis, at Jesus er tilstede overalt og til alle tider … Brev til menneskesønnen er skrevet i et nutidigt sprog og er et underholdende syret langdigt med et ekspressivt billedsprog og en morale om barmhjertighed…”
Læs hele anmeldelsen

Christina Agerboe skriver i Modspor:
“Det er længe siden, at jeg har læst noget så godt som Albert Hytteballe Petersens digtsamling Brev til menneskesønnen, og jeg er endda en stædig ateist, og så er illustrationerne i øvrigt fantastiske…”
Læs hele anmeldelsen