Den fynske forfatter Albert Hytteballe Petersen bevæger sig ubesværet fra den ene genre til den anden, men altid med menneskeligheden i fokus, og har de sidste ti år bl.a. udgivet langdigtene Brev til menneskesønnen og Nørrebrogade, romanen Den blå sten, og senest debatbogen Teaterdemokrati, som han beskriver som “et tiltrængt forsøg på at vække os af den pessimistiske tornerosesøvn vi befinder os i.” FRE FOR KRI tager samme tråd op og blander kortene i et inderligt opråb om ikke at falde i fælden med forsimplede fjendebilleder så vi måske langt om længe kan få fred for krig. Der er tale om en decideret fredsantologi med både digte, erindringsprosa, debat og billeder.