Edward Abbey : Skruenøglebanden

DKK 200

Skruenøglebanden er Edward Abbeys (1927-1989) fortælling om fire miljøforkæmpere, som mødes mere eller mindre tilfældigt og begynder at sabotere de maskiner og den industri, der ødelægger de storslåede naturområder i det sydvestlige USA. Det er en amerikansk kultklassiker fra 1975, der er solgt i omkring en million eksemplarer, og den foranledigede dannelsen af den radikale miljøorganisation Earth First! Usædvanligt for denne genre er det tillige en meget morsom bog – også på den grovkornede måde. En økofundamentalistisk knaldroman fra Det Vilde Vesten og samtidig en naturforelsket kærlighedserklæring til canyonlandet. Nu endelig på dansk ved Flemming Andersen.

Bogen udkommer 3. marts 2017, men kan forudbestilles nu. Beløbet bliver først trukket på din konto når bogen er afsendt fra forlaget.