Jørgen Nash : Leve livet

DKK 200

Kategori:

Jørgen Nash (1920-2004) var én af det 20. århundredes store danske kunstnerprovokatører, med “mordet på Den Lille Havfrue” i 1964 som det mest bemærkelsesværdige og bedst huskede af hans stunts – hvis han altså stod bag, som han påstod.

Ellers var han nok mest kendt som “situationist” og billedkunstner – og som bror til den endnu mere berømte maler Asger Jorn. Han havde imidlertid også en lang og hyldet karriere som digter og forfatter, og denne lille digtsamling fra 1948, Leve livet, hører til hans allerførste udgivelser.

Det er en surrealistisk og politisk læseoplevelse, stærkt præget af Verdenskrigen der netop var slut, og ikke mindst har den også en række fantastiske illustrationer og grafiske bidrag fra Asger Jorn.

Bogen har været udsolgt i årtier, men fås altså nu igen.