Jon Eirik Lundberg : Hos glasmaneterne (2. oplag)

DKK 100

FØRSTE OPLAG af Jon Eirik Lundbergs DOMMEDAGSFABEL Hos glasmaneterne blev REVET VÆK i apokalyptisk fart!
Bestil dit eksemplar af ANDET OPLAG nu og SPAR HALVTREDS KRONER! Få bog plus forsendelse til 149 kr. frem til 15. marts!
(NB: Betalingen bliver først trukket på din konto når bogen bliver afsendt! Forventet forsendelsedato 15. marts – 15. april 2018)
(NB: Forsendelse til andre lande, heriblandt Norge, er lidt dyrere – klik her!)

Den politiske fabel udgør en lille, men betydningsfuld niche i litteraturen. Med udgangspunkt i den politiske blogsfæres kommentarfelt har den norske forfatter Jon Eirik Lundberg påbegyndt en udvidelse af genren med en trilogi, der ser verden i dystopisk øjenhøjde, og giver erindringslitterær form til tidens store, politiske kontroverser.

Hos Glasmaneterne er den første bog i serien. Bogen udspiller sig i Oslo efter en række tsunamier udløst af olieboringer i Nordsøen. Katastrofen omtales som “Oversvømmelsen”. Glasmaneter (vandmænd) har udviklet lunger og fået evnen til at bevæge sig gennem luften. De flytter ind i det forladte menneskesamfund og grundlægger en ny civilisation. Brandmaneterne (brandmændene) sætter sig imidlertid snart på den politiske magt. Man vil skabe “det benløse samfund”. Ben bliver forbudt.

Vi følger nogle af de få overlevende mennesker i overgangen fra det ene samfund til det næste. De må hver især finde en måde at tilpasse sig. Med tiden vokser der også en ny bevidsthed frem hos glasmaneterne, der føler sig mere og mere undertrykt af “de røde”. En alliance på tværs af arter opstår, mytteriets frø bliver sået, og en yderst usædvanlig kamp for frihed tager form.

Hos glasmaneterne er oversat til dansk af Marie Ladefoged.