Supernova er den svenske digter, sangerinde og poetry-performer Julia Werups anden digtsamling på Det Poetiske Bureaus Forlag. Ligesom den første, Ensomme mænds død er Supernova en eksplosion af forfatterindens sidste kræfter. Den erotiske eskapisme, den jazzede svenske coolness, men også venskabet og kærligheden leder digterjeg’et hen mod kunsten.
Det her er romantisme, snarere end romantik. Udtrykket er brutalt ærligt og skarpt tegnet op i tekstens landskab, og i det ubærlige finder kunstneren vejen med de døde forældre i graven, som langsomt fjerner sig fra hende. Motiverne i Supernova er rummelige skildringer af livet i alle sine følsomme og ømme og, derfor også, smertefulde facetter.
Samtlige digte præsenteres på både svensk og dansk; oversættelse og gendigtning ved Marie Ladefoged og Julia Werup. Bogen er ikke mindre alvorlig, men lysere end forfatterindens debut. Supernova tegner den skandinaviske tristesse og jovialitet med aftryk i livet, som må leves efter tabet af mor og far.
Det er nu jeg skal lette
Efterlade et aftryk i
den favn jeg lige har hvilet i
Overlevet i
Jeg efterlader mine elskedes liv i søle
Tak for alt
For at orke resten af livet må jeg nu glemme
det jeg endnu mangler at finde ud af
Stædigt forsøger jeg at forholde mig til
min livsplan
Det er min ret at tro på det jeg har bestemt
for fremtiden
Ret til at færdes i mit eget rum
Besat af mig selv
Aldrig mæt af min selvoptagethed
Det er nu jeg skal leve det liv jeg ødelagde.
