Den bosniske digter Mustafa Cico Arnautović (1934-2022) kom til Danmark som flygtning i starten af 1990’erne, hvor han allerede havde fire digtsamlinger bag sig. Under sit lange eksil i Danmark skrev han to mere. Den første Ptice na rukama / Fugle på hænderne udkom i København i 1994 i en tosproget udgave (Brøndum/Aschehoug, oversat af Erik Stinus og Velibor Janović). For den fik Cico prisen som bedste udenlandske forfatter i Danmark i 1994.
Den anden digtsamling Stope u krugu udkom i 2009 på det bosnisk-svenske forlag Hamlet. Det er den der nu kommer i en tosproget udgave med den danske titel Fodspor der går i ring, oversat af Jane Kabel. Byggestenene i digtene er en række enkeltstående korte sætninger, sat sammen i strofer på én til flere linjer, med få præcist formulerede ord og udsagn, hvis elementer bruges symbolsk til at beskrive digterens følelser, oplevelser, drømme og kamp for at finde sig selv på ny og finde et håb om en fremtid.
Mustafa Cico Arnautović er en digter der opmærksomt læser virkeligheden omkring sig og inde i sig selv; for ham er et træ eller vand eller en flod eller et hus ikke bare det vi ser, men det vi føler eller tænker i det øjeblik vi ser på dem. For hvert nyt digt træder digterens portræt tydeligere frem. Hans lyrik er mildt sagt ikke af den slags, der vrimler med sødt klingende adjektiver og langtrukne beskrivelser, behagelige at høre på. Tværtimod består den af få sammenstillede ord og skarpt formulerede vers, der læses som gådefulde symboler på fænomener, indtryk og hændelser, nødtørftigt samlet i to verselinjer; en ordknaphed, som til gengæld giver hans digte en sjælden spændthed og styrke.
