Tilbud

Shakespeares rivaler

DKK 300 DKK 100

Det er en kendt sag, at Shakespeare ikke var alene om det. Han levede i en tid omkring 1600-tallets begyndelse, der markerede en kulturel opgangstid, den såkaldte elizabethanske renæssance. Nu kommer et bind med Shakespeares samtidige rivaler i digtekunsten.

Shakespeare skrev – foruden sine skuespil – en stor samling sonetter, de 14-linjede digte, der var på mode i tiden, og som stammede fra den ‘rigtige’ renæssance, den norditalienske, der indledtes i 1300-tallet. Disse sonetter (og hans andre digte) er tidligere udkommet i Shakespeare – kærlighedens digter i samme serie.

Og nu har oversætter Bjarne Gertz gjort det igen med et grundigt udvalg af sonetdigtere fra Shakespeares tid og med en lige så fyldig introduktion til sonetkunsten og dens udøvere i England, at der næsten er tale om to bøger i en. Introduktionen, med masser af digteksempler, fylder halvdelen af den 544 sider lange bog. Her møder vi både verdenskendte digtere som Edmund Spenser og Sir Philip Sidney foruden poeter hvis navn end ikke har nået vor fjerne epoke.

Ialt indgår uddrag fra 16 digteres 16 digtsamlinger, nemlig:

Sir Philip Sidney: Af Astrophil and Stella
Samuel Daniel: Af Delia
Henry Constable: Af Diana
Michael Drayton: Af Idea
Edmund Spenser: Af Amoretti
Giles Fletcher den ældre: Af Licia
Bartholemew Griffin: Af Fidessa
Barnabe Barnes: Af Parthenophil and Parthenophe
Thomas Watson: Af Tears of Fancie
Thomas Lodge: Af Phillis
Robert Tofte: Af Laura
William Percy: Af Coelia
William Smith: Af Chloris
Richard Barnfield: Af Twenty Sonnets from Cynthia
R.L. Gentleman : Af Diella
Anonym: Af Zepheria

Pressen skrev om Shakespeare – kærlighedens digter:

“Uovertruffen, medrivende lyrik, der gennem flere århundreder har betaget og fascineret” (JP)

“En kraftpræstation … den samlede poesi med en lærd og grundig introduktion” (Berl. Tid.)