30. juni udkommer én af landets mest erfarne digtere Susanne Jorn med sin digtsamling nummer 30.
Den bærer titlen I VIRKELIGHEDER og dens forside er prydet af billedet “Vinden fører os bort” af digterens far, Asger Jorn.
Bogens digte er som i forfatterens tidligere udgivelser præget af stram komposition, fulde af farver og natur, træer, blomster, livsfilosofi, og ikke mindst en stærk inspiration fra Østen og særligt dens poetiske kortformer.
Som titlen antyder er tidens splittede virkelighedsopfattelser i fokus, og en del af digtene kredser endvidere om de politiske brændpunkter og de forskellige virkeligheder ofre, bødler og passive bivånere bevæger sig i.
I VIRKELIGHEDER kan bestilles med 25 kroners rabat frem til udgivelsesdagen.