Ulla Koppel : Adressebog

DKK 150

Paperback, 98 sider, illustreret af Sara Koppel

Ulla Koppels Adressebog er en bog der ikke er lige sådan at sætte i bås. Den består af en uophørlig række af replikker af navngivne personer. Det er som et landskab af stemmer, som man kender fra nogle af den irske nobelpristager Samuel Becketts skuespil, eller som Lars Norén med humoristisk sans, hvis man kan forestille sig det.

Perikles:
Håbede det var karrierefremmende
kompetencegivende
at rende på netop dig
at du ville elske mig

Dorthea:
Har du noget værdifuldt at formere
at kapitalisere?

Archibald:
Du lyder som en balle rockwool
så hellere være hønefuld.

Adressebog er livet som et samfundskritisk totalteater. Med de rimede replikker bliver det hele en form for levende musik, og det er ikke alt: Bogen er nænsomt illustreret med illustrationer hele vejen igennem, der sætter andre sanser i spil. Sproget, rytmen og billederne virker sammen, og man forstår, at det er det liv, der ville komme ud af ens adressebog, hvis man begyndte at høre efter stemmerne i den. Ind i mellem påkalder længere replikker sig opmærksomhed, særligt fra nogle af bogens personer med navne som Suleima og Ahmed.