Ole Lillelund : Aftryk af daoistiske frøer i luften

DKK 50

Kategori:

Ole Lillelund: Aftryk af daoistiske frøer i luften
Paperback, digte, 88 sider
ISBN: 9788792280602
Udgivet 2014 – Inkl. Lyd-DVD

Digtsamlingen Aftryk i luften af daoistiske frøer trækker som ofte i digteren Ole Lillelunds tilfælde tråde til særligt beatdigterne, surrealisterne og Østens mystikere. I det hele taget spiller det vældige Asien, hvor forfatteren har tilbragt en stor del af sit liv, en væsentlig rolle i værket, ligesom i øvrigt daoismen hvis livssyn er det urokkelige grundlag der altid giver ham fast grund under fødderne, uanset hvor i verden eller i sin umådelige fantasi han befinder sig.

Med bogen følger en lyd-dvd hvor digteren læser op til akkompagnement af kollegerne i avantgarde-ensemblet OCS-CPH, Christer Irgens-Møller og Steffen Leve Poulsen.

Anmeldelser

Martin Kargaard Thomsen skriver:
“Dette er efter min mening det bedst fungerende lydtæppe til Ole Lillelunds oplæsninger til dato. Jeg har desuden hørt flere sige, at digtene i sig selv også er blandt de bedste hidtil. Jeg er enig og bøjer mig andægtigt i mit usle landsbystøv for Ole Lillelunds digterkunst og ønsker at tilføje: Kære litteraturkritikere! Få nu øjnene op for denne store, danske digter, som erfterhånden har skrevet i mange årtier og har fået udgivet talrige bøger. Og til læseren af dette: Læs og hør Aftryk af daoistiske frøer i luften! Du vil ikke blive skuffet.”
Læs hele anmeldelsen her

Carsten Güllich-Nørby skriver i Bibliotekernes vurdering:
“Samlingen består af 61 digte med titler. Emnerne favner vidt som var de af livets dynamik. Og det giver mening med en reference til daoismen, der bl.a. handler om at respekterer livets egen dynamik og noget med ying og yang i harmoni.”
Læs hele anmeldelsen her