Ved sin død efterlod den amerikanske forfatter Herman Melville (1819-1891), særligt kendt for den store klassiske roman Moby Dick, et væld af manuskripter. Næsten afsluttet var den roman, der hedder Billy Budd. Desuden noveller og digte.
Men det mest ejendommelige manuskript var Parthenope (et mytologisk navn på Napoli). Foruden en halv snes prosa-afsnit består Parthenope af to større digte, men er det en novelle, en roman, et essay eller noget fjerde? I de sidste tredive år af sit liv redigerede og omskrev Melville sit projekt. Han overvejede at udgive prosaen for sig og de to digte for sig.
Digtene er inspireret af Melvilles sidste Europa-rejse, der i 1857 gik så langt som til Ægypten og Palæstina. På hjemvejen fra Beirut besøgte han Napoli, der hørte til kongedømmet De to Sicilier, hvor Ferdinand II – kong Bombe – var enevældig despot.
I digtene portrætterer Melville frihedshelten Giuseppe Garibaldi som flertydigt udtryk for det pittoreske i kunst og liv – flertydigt fordi portrættet nuanceres med mange omveje: fra klassiske malere over desperationen i Napoli under Bombes tidløse rædselsregime og frem til det pittoreskes undergang i nivellering og jævnhed.
Nu foreligger digtene i Parthenope på dansk ved Danmarks Melville-kender og -oversætter par excellence, Flemming Chr. Nielsen, der tidligere i samme serie har udgivet et lille bind med essays, artikler og prosafragmenter af Melville med titlen Under roserne.
