Ny interessant digtsamling af René Rasmussen; dette er den fjerde i rækken af digtsamlinger, som René Rasmussen har udgivet på Det Poetiske Bureaus Forlag. Rasmussen tager tråden op fra de tidligere udgivelser med sin markante og egensindige brug af et surrealistisk billedsprog, der har kroppen og kropsligheden som udgangs- og omdrejningspunkt. Samlingen består af kortere digte, som stærkt og underfundigt leger med sproget og åbner for en verden, konstitueret af en seksualiseret drømmelogik.