Hver fugl synger med sit næb, og enhver digter skriver på sit sprog. Ethvert menneske kan nok lytte til fuglenes forskellige sange, men de fleste læsere er bundet til deres eget sprog. Derfor er oversættere så vigtige for læserne – også selv om de bruger andre ord end dem, som digteren oprindelig har digtet på.
Derfor har Søren Sørensen kaldt sin nye samling ” Med Andre Ord”. Det er 61 digte fra Europa gennem 610 år, digte der ofte har haft gennemgribende betydning i kulturens udvikling. Det begyndte med Dante Alighieris digt fra Firenze kort før år 1300, og det slutter med Ranier Maria Rilkes digt om Bellman kort efter år 1900.
1300-tallet oplevede både Dantes Guddommelige Komedie, Petrarcas ikke mindre guddommelige Canzoniere og Boccaccios meget jordiske Dekameron, og i århundrederne efter Petrarcas død tog digtere ved lære af hans digte i en lang række fra Italien over Frankrig og England til Tyskland og Norden.
Romantikken o. år 1800 gav sig igen til at læse og ikke mindre at gendigte hans kærlighedslyrik, men tillige kom der i de nye nationer, som opstod efter Napoleonskrigene, trang til at skrive på de nye nationalsprog som finsk og islandsk, og på Rilkes tid efter år 1900 kom Petrarca igen til ære og værdighed.
En anden stor digter, som har optaget Sørensen helt fra studietiden, er Johan Wolfgang Goethe, og derfor fylder hans kærlighedssonetter til Mina Herzlieb meget i den nye bog.
Gennem årene har arbejdet med det finske nationalepos Kalevala optaget ham; det samme gælder den litteratur, som kom frem ved unge digteres læsning af Kalevala; derfor bringer ”Med Andre Ord” tre store digte fra dette værk.
