Luft er Sven Ørnøs første roman siden Dyndhåb, der udkom på Forlaget Sohn i 2012. Det er en usædvanlig komprimeret og samtidig enkel roman. Den fortæller en dobbelthistorie om forholdet mellem en dreng og hans far.
Den navnløse fortæller, en mand med forfatterambitioner og arbejde som cykelsmed, møder en dreng, hvis far tilsyneladende begår overgreb på ham. Det udvikler sig til en ‘road-movie’, hvor drengen og fortælleren rejser gennem Sverige i en stjålet bil.
Samtidig bliver begivenhederne på det psykologiske plan udløsende for at fortælleren genoplever sin egen barndoms historie. Døden bliver nærværende, fællesskabet bliver ordløst nærværende og der rumsterer en stærk spænding under det hele:
Jeg standsede og vi steg ud. Det var en kat. Først kunne jeg ikke se, at det var en kat, jeg troede det var noget andet, for den var vældig langhåret, men det var en
Både drengen og jeg var vældig professionelle nu. Jeg gik med det samme om bagi i bilen og hentede spaden, mens drengen stod og betragtede katten.
Den var død, ingen tvivl om det, for den havde ligget et stykke tid, kunne man se, den var helt stiv, da jeg fik den op på spaden. Så bar jeg den ind i rabatten, fandt et blødt sted og begyndte at grave. Vi sagde ikke noget, drengen og jeg. Han kiggede og jeg gravede. Da hullet var stort nok, skubbede jeg katten ned i det og dækkede det til, og det var det.
En bil kørte forbi, mens vi stod der. En mand med kasket sad derinde. Han satte fingeren op til kasketten, da han så os. Jeg løftede hånden. Så satte vi os ind i bilen og kørte videre.”
Sven Ørnø har tidligere udgivet en række romaner og novellesamlinger, bl.a. på Borgen, hvor han debuterede i slutningen af 1980’erne. Om den seneste roman, skrev bibliotekernes anmelder: “Stærk og bevægende historisk socialrealistisk roman,” og sammenlignede forfatteren med blandt andre Knud Erik Pedersen, Anne Marie Løn og John Nehm.
