Thór Stefánsson :
Kærligheden og livet og andre digte

DKK 150

Kategori:

Titlen på den islandske forfatter Thór Stéfanssons tredje digtsamling på dansk, rummer også det poetiske livssyn bogen videregiver. Kærligheden og livet er digte. Man skal lige indstille sigtekornet på denne underforståede poesi. Men så skriver Thór Stefánsson også for alle sanser.

Som bibliotekernes lektørudtalelse sagde det i forbindelse med den forrige digtsamling på dansk, Hjemme (Det Poetiske Bureaus Forlag 2017): “De lavmælte og enkle digte udfolder på fin vis tilværelsen på Island, hvor naturen og menneskene er dramatiske om end også enkle og fåmælte. I Stefánssons vejrbeskrivelser kan man næsten høre regnen slå mod ruden.”

I denne digtsamling trækker han på både kærligheden og naturen:

Vores hus
Vores kærlighed er et hus
som vi selv har bygget

fra grunden af
og boet i gennem et langt liv.

Opholdsrummene
er blevet flere

alt efter behov
i årenes løb

Det er en digtsamling på 100 sider som rummer en stor mængde af temaer, fra stævnemødet, rosen, minderne og eftermiddagen til en række digte inspireret af Paris. Og Thór Stefánsson er en uforbederlig optimist. Håbet vil ikke slippe ham og han vil ikke slippe det:

Jeg skal svare virkeligheden
med drømme.

Således kan jeg altid
byde højest.

Så bliver der ingen forhindringer
på vejen