Den canadiske tegner og digter Heather Spears, bosat i Danmark siden 1960’erne, er et kendt navn i hjemlandet, hvor hun har modtaget adskillige prestigefulde litteraturpriser og hvor man har oprettet et arkiv for hendes værker på universitetet i British Columbia. Hun er imidlertid, skønt hun har udgivet 11 digtsamlinger og 3 romaner i hjemlandet, aldrig tidligere udkommet i bogform på dansk. Det råder Det Poetiske Bureaus Forlag nu bod på med et fyldigt udvalg digte, udvalgt og oversat af digterkollegaen Niels Hav.
Da Heather Spears for en del år siden gik til anatomiske tegnekurser på Panum-Instituttet i København, opdagede hun at et af hendes særlig fascinationsområder ikke var med på pensum: Det ufødte barn og det dødfødte barn. Det har hun siden selv studeret og udført private bestillinger på tegninger af børn, der ikke overlevede fødslen. Heather Spears har desuden tegnet mere end 100 nyfødte børn på fødeafdelinger. Disse motiver, både det levende og det døde, afspejles i digtene, bl.a. gennem fornemmelsen af det mirakuløse som noget iboende ved livet:
Så tæt, kuvøsens runde vindue
belyser hendes krop som en lavthængende måne:
Alt er lys.
Hun har ikke flyttet sig. Mit ansigt
lige ved hendes ansigt. Jeg tegner.
En særlig forståelse for den, der er presset udover, hvad man kan leve op til, trængte igennem i et projekt, hun gennemførte for en del år siden i en palæstinensisk flygtningelejr, hvor hun lavede mere end 300 tegninger. Disse temaer spejles også i digtudvalget:
Tolv mænd og drenge
taget i en razzia
kørt til en olivenlund uden for landsbyen
ordren var at brække deres arme og ben.
Soldater, der ikke ville være med
kunne gå hen og sætte sig i jeepen.
Hvad angår den sidste mand,
brækkede de kun hans arme.
Det var så han kunne gå tilbage
og fortælle, hvad der var sket.
